(Forspil)

Sidder magelig, tilfreds
blandt andre pensionister.
Har de rundet syvogtres
som tømrer, kontorist og…?
Der går eftertænksom jazz
igennem lydanlægget.
Tømreren er veltilpas
og klør sig lidt i skægget.

Der er noget ved den mand!
Jeg synes at fornemme,
han bebor sit indre land
og hviler i sit gemme,
hvor komposten danner muld
af det som livet lærte,
fik en kone og et kuld,
tre blomster i hans hjerte.

Nu er konen gået bort,
og tomt hans hjem, hans base.
Alt blev ørken, det var hårdt,
caféen nu oase.
Håbet er hans nye grund,
og dér hvor troen gødes.
Sjælen hvisker, han og hun
en dag igen vil mødes.

Se, det unge klientel
begynder nu at komme,
venner mødes, godt og vel
er arbejdsdagen omme.
Tømreren er borte, pist.
De gamle diffunderer,
mens en lyrisk pensionist
går hjem og komponerer.

Frank Colding 23. januar 2019