(Forspil)

Min kære læser, ved du hvad,
jeg ville ikke dyrke
en simpel trang til morgenmad;
mit tegn er viljestyrke;
jeg er en mand blandt digtermænd,
som strider åndens baner
til der, hvor man må lægge pen
og virk’liggøre planer.

Men det er bedst at lave mad,
når man er rigtig sulten.
Så jeg vil tvunget, ligeglad
forlade skrivepulten
og stævne mod mit køleskab,
hvor jeg kan finde kosten,
og åbne det for vide gab,
ta’ boller ud af frosten,

og riste mine posebrød,
ved varmetrådens stråler,
til de har få’t en gylden lød
og skorpen hvad den tåler,
og finde, som sig hør og bør,
en ost, lidt marmelade,
og smøre et lag saltet smør
på brødets varme flade.

Imens er kaffevandet sat
i kog på sin maskine,
som gurgler ottehundred Watt,
og bønnerne er fine,
så drikken får en herlig smag,
og det er ingen brøde,
jeg her fra morgenstunden af
vil smage til med fløde.

Så ved du, læser, ved du hvad?
Nu vil jeg li’godt dyrke
min simple trang til morgenmad
med kraft og viljestyrke
som sulten mand blandt sultne mænd.
Gå alle folk af banen!
Nu lægger jeg min digterpen.
Nu virk’liggør jeg planen!

Frank Colding 22. januar 2005