Denne milde forårsdag

 

Forspil til a-vers

1a. Denne milde forårsdag
lover, jeg har gode år i vente.
Solen varmer til behag
mine ben og alt det velbekendte.
Jeg er rask og sund og glad,
priser modstandskraft fra gener, aner.
Får motion og morgenbad,
mens jeg takker Gud i bøn og vaner.

Forspil til b-vers

1b. Takker folk, som går på job.
Mine mange små fornødenheder
skænkes mig i bæger, kop,
mens man sløjfer Bededag og hveder.
Venner passer børnebørn,
øser mildt af visdom og erfaring.
Selv har jeg en alders-tørn:
skriver sange, kræver det forklaring?
.
Mellemspil til a-vers

2a. Synger om det gode liv.
Om at man kan klare mangt og meget,
trods alverdens kævl og kiv;
også med en barndom, der var speget.
Vi kan vinde, lide tab.
Gode viljer, tålmod plejer gløden
i vort hjerte-fællesskab.
Yderst bli’r vi hentet ind i døden.

Mellemspil til b-vers

2b. Høsten kommer med om bord;
livsbagagen, vi skal bearbejde.
Kom der et forsonligt ord?
Var det måske klogt at kæmpe, fejde?
Træner visdom, kærlighed,
mens vi tankes op i sommerlandet.
Fødes så på Jord et sted;
mindes svagt, hvad vi i lys har sandet.
.
Mellemspil til a-vers

3a. Barnet på sin livs-mission
nyder stadig legens nådegave.
Formes langsomt til person
fulgt af far og mor til børnehave.
Den passerer jeg i dag,
hilser, som den ældre ubekendte,
med usynligt ridderslag,
kærlighedens skjulte sakramente.

Mellemspil til b-vers

3b. Og af Jordens sommerland
dukker glade, lyse barndomsminder
mærket lidt af tidens tand.
Små klenodier, jeg erindrer, finder,
taler til mig som æstet,
mormors dug har sat mit barn i stævne.
Voksenlivet blev en bet
tabte styrke, fokus, arbejdsevne.
.
Mellemspil til a-vers

4a. Vandt min kreativitet,
længe var jeg fremmed blandt de stærke.
Hemmeligt blev jeg poet
med et urentabelt varemærke.
Skæbne giv, jeg næste gang
lever af musik som underviser,
virker, helst i Danevang,
klarer mine arbejdsmarkeds-kriser

Mellemspil til b-vers

4b. Underviserens idol
fæstner jeg til alt det velbekendte.
Håbets milde forårssol
hvisker mig, elever er i vente.
Forbereder mig hver dag.
Nyder vennerne og skoven, fjorden,
fødders varme velbehag,
forårssol og blomstring vidt i Norden.

Frank Colding 26. april til 23. juni 2026

Noder