(Forspil)

Jeg vågner af krøllede drømme
til dette mærkværdige land,
hvor friske og iskolde strømme
fra bruseren kræver sin mand.
Her lever jeg uden en kvinde,
men friheden koster sin pris:
Man glaner og skal genopfinde
sit morgenbord, hente avis.

Man føler, at verden vil splintre
mod mørkets forskansede bred.
Men tænder et lys i sit indre,
et håb og en glæde og fred.
Der findes en modus vivendi,
et flow mellem ebbe og flod,
en morgen med nyt og bekendt i
med rytmer af orden og rod.

Og bollerne dufter, er gode.
Avisen: ’man tror det er løwn’.
Er magtfulde folk på vor klode
blot rå eller faldet i søvn?
Har selv jeg en del, jeg forklejner?
Ta’r stilling, mens jeg vasker op,
og danser så alvoren blegner,
bli’r glad for mig selv og min krop.

Jeg tror ikke verden vil splintre
mod mørkets forskansede bred.
Jeg kender et lys i mit indre,
og lever i håbet om fred.
Jeg mærker Guds kærlighedsstrømme,
og beder i meditation:
”Hjælp folk, som er ude at svømme,
hjælp verden som samlet nation.

Lad demokrati integreres
i centrum og bag horisont,
så landene sundt reguleres,
og borgeren passer sin dont.
Giv EU sin modus vivendi
et flow mellem ebbe og flod.
Giv Danmark lidt nyt med bekendt i
med rytmer af orden og rod”.

Frank Colding 15. maj 2017