Går i Fruens Bøge, højt septembervejr
over byen jeg er flyttet til.
Midt i alt det nye står de gamle træ’r:
søjler bag forandringernes spil.
Afstand mellem stammer, mellem blade, bær
i den sene sommers modenhed;
andre går alene uden nogen kær,
ikke ene om lidt ensomhed.

Og er det vemodigt, at jeg brød med dig?
at jeg går en single-søndagstur?
Der er gamle venner på min nye vej
udenfor det snævre tremmebur.
Livet blev forlorent, kræfterne forbrugt,
i vor travle dag som hund og kat.
Høsten blev en bitter, grov, fordærvet frugt
og til sidst den rædselsfulde nat.

Mærked’ du bedst livet, når jeg helt blev vred
nær den grænse, hvor man slår ihjel?
Hvorfor gav du aldrig plads til ro og fred,
stunder til at værne om sig selv?
Tænker at du følte dig så helt forladt
bagved raseriets forsvarsværk,
så du ikke kunne respektere at
jeg må hvile for at være stærk.

Går i Fruens Bøge, højt septembervejr
over byen jeg er flyttet til.
Midt i alt det nye står de gamle træ’r:
søjler bag forandringernes spil.
Afstand mellem stammer, mellem blade, bær
i den sene sommers modenhed;
andre går alene uden nogen kær,
ikke ene om lidt ensomhed.

Frank Colding september 2002