Jeg er den tavse ener,
jeg sidder her og stener,
jeg er en meget mystisk mand,
som har sat hjertet rent i brand
hos en frodig kvinde, jeg gik tur med,
og hun var både sjov og sød,
men jeg var mere hård end blød.
En man ikke lige går i bur med.

Jeg gav mig til at skule,
fordi hun ville ugle
mit grånende og gyldne hår,
en ting jeg ikke helt forstår,
skulle hun da ikke kunne li' mig?
Jeg er et herligt nervebundt,
men det er ikke særlig sundt,
hjernen altid tror, den skal befri sig.

Vel, tankerne er frie,
men kroppene må hige,
og kende sandt fra falsk behov,
forlange ret og hævde lov
samarbejde? Liv og kys på trut-mund!
Måske det bliver kærlighed!
Og kan vi sammen holde ved?
Passe hjerteblomsten uafbrudt, mon?

Frank Colding 11. april 2008