(Komponist og pianist: Jane Samuelsen. Vokal: Frank Colding)

Overskyet, slud og sne,
så’n er vejret, kan jeg se
gennem mine ruder.
Inden døre: lunt og klart,
baromet’ret står på ”rart”;
digtetidsbebuder.

Digtet er et flygtigt fnug,
daler ned som aftendug
efter solskinsdagen,
kommer ud af ingenting
og forsvinder, pingeling,
stryger mig på hagen.

Himlen får et felt af blåt,
skæret er nu mindre gråt,
skyer: lyse rande,
hvide stråler lander blidt,
tankerne rumsterer lidt,
bag min høje pande.

Anders udskrev valg i går,
hvad jeg ganske godt forstår:
bedre genvalgschance.
Temaet er Danmarks kval
med at klare en global
markedskonkurrence.

Midt i denne alvorstid
klemmer jeg en lille bid
ned med rullepølse,
det er næsten dekadent,
kan man være det bekendt:
the til sin forkøl’se?

Stiller mig i positur:
”Vi må hæge om kultur,
ud med dekadence.
Verdensborgerskabet må
dannes ved og grundes på
landets digterbranche.”

Jelved er en hel profet,
siger: ”kreativitet
fordres for eksporten”.
Indirekte, men med flid,
eksporterer jeg mit vid
mellem ni og fjorten.

Frank Colding, 2005-01-19