Jeg går rundt og tudser lidt forkølet,
og jeg holder fri,
min energi
prøver på at flakse op af sølet;
bryder ud i sang
endnu en gang.
Jeg er sløj, men mine sygedage
har jeg til mig sel’,
og alt er vel;
bliver hurtigt rask og er tilbage,
rejses atter op
og ud på job.

Og jeg bliver ganske glad til mode,
fejrer tryg og let
en vunden ret;
omsorg som et fælles velfærdsgode.
Strid igennem år
gav bedre kår.
Der er stadig kampe, der skal kæmpes
for et bedre liv,
men husk og bliv
ved de kompromisser, der kan lempes,
ikke ty til krig
med kolde lig.

Lovene; med dem skal lande bygges
håbet ligger i
demokrati
parlamentarismen, hvor vi lykkes
uden store tab
i fællesskab.
Vi skal gå ad gode kendte veje
og ad nye spor
mod fred på jord
let at sige fra et sygeleje
her i ro og fred
og sikkerhed;

Men, jeg tror, at freden bor herinde,
inde i hvert jeg
er der en vej.
Og retfærdigheden den vil vinde,
hvor den bliver sat
til fri debat.
Også selvom man er lidt forkølet
kan man gi sit bud
og stå det ud:
Vi må ud af krigen op af sølet
tid at vi slår bak:
ud af Irak.

Frank Colding 2006-11-28