Husmandsgastronomen

Om livsappetit

Jeg er blevet mæt,
men endnu ej af dage,
selv om jeg er træt,
så skal jeg ikke klage.
Vi har lige spist
en omgang karryboller
og lokalt bevist,
at velstandsraten holder.

Andre øger mer’
i stil og gastronomisk.
Folk med penge ter’
sig ofte ganske komisk.
Se nu bare os:
vi digter, går i skole,
enfoldigt, uden trods,
og er hinandens sole.

Frank Colding 2008-09-04