(Forspil)

Jeg kan spurte op ad trapper,
for jeg træner kondition.
Men nu må jeg ta’ en slapper,
glemme alt om ambition.
Ak, der bristede en slimsæk
i mit arme venstre knæ.
Så nu humper jeg med dødsskræk
som et andet stakkels fæ.

Jeg er lige plud’slig gammel
og et meget dårligt liv,
og må bruge støtte-skammel,
og en stol som gangstativ.
Ikke flere kraftbadutspring,
livet ebber ud til slut.
Ingen ordentlig forsikring,
jeg er simpelthen kaput.

Holder tappert gode miner
som den sidste mohikan,
mens jeg nipper georginer
på min ensomme altan?
Eller møde alderdommen
med en venlig melodi?
Passe lys for Kristus, gommen,
med et roligt: c’est la vie.

Frank Colding, 2016-02-13