Jeg læste en bog, som gik lige i maven,
sprang op, gjorde rent og løb rundt og blev svedt.
Disciplen var vrangvillig. Mesteren gnaven:
”Du tænker for meget og handler for lidt.
Hold inde med studier, gør noget andet.
Du fodrer din tanke med meditation.
Ideerne løber grassat ud i sandet!
Hvornår så jeg sidst en konkret præstation?”

”Javel, høje mester, jeg ved, jeg er ussel.
Jeg ser, jeg må søge et rengøringsjob.
Din ashram må arbejde, jeg er en trussel
mod sandheden, livet og planens set up.”
”Tja, først er du vrangvillig, så underdanig.
Men, hengivenhed hørte Fiskene til.
Husk, mig skal du møde din sjæl og kumpan i.
Vi vasker med Vandbærer-vand, hvis du vil.

Det flyder med møg i kong Augias stalde,
hver ko stræber efter at være unik,
og skider på gulvet, ta’r hø fra en balle,
og skuer en smuk, ideel mosaik.
Der stinker så fælt i Kong Augias rige,
hvor ingen vil være afhængig af no’en.
Og kræfterne er uberegneligt frie.
Der er kun ’min tanke, min egen person’.

Vi vasker dem rene og staldene pæne.
Du er inviteret til Herkules-dåd
og ind i en gruppe af folk, som vil tjene
i verden og samles om formål i råd.
Det er i materien, lyset skal vokse,
hvor ånden forvandler med kærligheds kraft.
Det levende vand skal nu rense din okse
og trangen til løn, du så ofte har haft.”

Da bliver du ydmyg og koordineret
med sjælen og gruppen og verdens behov.
Hvordan bliver kræfterne bedst reguleret
og lyder den højeste almene lov?
Behøver vi højlærde saltomortaler?
Og hvad er et job for en Herkules-helt?
At nogen må rengøre gruppens lokaler
er vist eviggyldigt og universelt.”

Frank Colding, 13. juli 2016