Den første dag på altanen
blandt venner i solgyldent vejr.
Det meste gik efter planen
og alt sammen uden besvær.
Har det godt til morgen,
er mæt af selskabelig snak.
Nu er det hverdag i borgen,
mit hjem, min betonbivuak.

Her ku’ historiske tropper
få fred efter tredive års krig,
og deres børne-spilopper
formilde og gøre dig rig.
Man ku’ bygge hule.
Med tæpper lagt over et bord
lader man troldene skule
og jamre og juble i kor.

Men bag ved al hurlumhejet,
hvor formerne taber facon,
og noget bliver for meget,
er murene stadig beton.
Visse statistikker
vil hævde, man smuldrer og dør.
Ingen er nagelfast sikker,
evindeligt ung, i vigør.

Jeg skal herfra, det er givet,
men lige nu fejrer jeg blot,
at jeg er venner med livet,
jeg lever og har det så godt.
Forår på altanen,
igen er det solgyldent vejr.
Guddommen antyder planen:
at dagen er lys, (hvad den er).

Frank Colding 25. marts 2019