Alvor
Ved overgangen til voksenlivet får det unge menneske ansvaret for sin egen forsørgelse. Alle, der har nået en vis alder, har en historie at fortælle om, at jeg snart skal til, hele mit arbejdsliv har opfyldt, i perioder har opfyldt, eller på grund af sygdom ikke er lykkedes med, at forsørge mig selv. Vi vokser med ansvaret også ansvaret for egen sundhed. Sangen Medarbejderen er fra en periode, hvor det lykkedes mig at være med til at bære et fælles ansvar i en beskyttet beskæftigelse. For mig var det stort. Regnen på cykelturen med de mange små situationer antager ligefrem dimensioner af en slags dåb. (Introduktion: FC 2016-11-01)

clock
cars
bike

Medarbejderen
Om at cykle på arbejde

(Forspil)

Man siger god morgen, men kan det nu bære,
er denne morgen da i top?
Det blæser og regner derude, desværre,
og jeg skal cykle til mit job.
Formummet i regntøj og vandtætte støvler
går jeg i mørket til mit skur,
og starter min cykel og gyser og snøvler:
hvem der ku’ tage sig en lur.

Jeg træder pedalerne uden at vælte,
drejer til venstre på min vej,
og skimter en anden af hverdagens helte
cykle et stykke foran mig.
De få trafikanter bli’r flere og flere
ind mod den store, travle by,
og kroppen bli’r vågen, mit blod cirkulerer,
lygterne slukkes, morgengry.

Og her er det vigtigt at holde sin bane,
nu i den tætte bytrafik,
et kling er i orden men mange chikane,
farten må passe overblik.
De fleste de kører dog uden at stresse,
hjertet fornemmes, bliver blødt,
det virker som om her er mange tilfredse
holder minsandten nu for rødt.

Og så er det tiden at komme til stede
op på pedalen, godt fra start,
jeg finder den rytmiske kørsel og glæde,
regnen den stopper, lyset klart.
Nu bliver min bys friske puls retableret,
efter sin dåb i livets font,
min cykel er snarligt behørigt parkeret,
og jeg går ind til dagens dont.

Og tager det ansvar, jeg netop kan bære,
arbejdet synes mig basalt,
og her har jeg stadigvæk meget at lære,
af kompetencer og socialt.
Se, mennesker både forneden og oven
mødes på venlig talefod,
de hilser på hver deres måde godmorgen.
Jo, denne morgen er skam god.

Frank Colding november 2007

Munterhed

Melodien, som jeg skrev i 2007, ligner en gigue i roligt tempo, har jeg senere opdaget.

En gigue er en gammel dans, formentlig af keltisk oprindelse, af munter karakter i livligt tempo og altid i 6/8 eller 12/8, sjældnere 4/4-takt, noteret i 12 ottendedels trioler.

Som musikstykke forekommer den ikke før midten af 17. århundrede, men blev siden den tid meget yndet i England, Skotland, Frankrig og Italien, har holdt sig som led i partitaer og suiter (Corelli, Bach, Händel) og er endnu i brug som sømandsdans i England og Irland.

En gigue i roligt tempo som sang i ’højskolestil’ her i begyndelsen af det 21.århundrede. Går det an? Jo, det tror jeg faktisk det gør. Måske går det hele op, hvis man opfatter melodien som en vals!

Men sangen har samtidig en spænding mellem friskhed og inderlighed. Så der er meget at arbejde med, for de sangere og musikere som kunne tænkes at gå dybere ind i en kunstnerisk fortolkning.
Den foreliggende indspilning med tilhørende klaverarrangement er af Keld Telén. Du kan høre den både i en dyb og  en høj version og med og uden sang. (Introduktion: FC og Wikipedia 2016-11-09)
Noder