Er mødt ind og skal i gang,
begynde arbejdsdagen,
som en mand af ydmyg rang,
der sætter sig på bagen.
Er lidt stille og lidt tom,
skal nærmest genopdage
hvad det hele handler om,
se fremad og tilbage.

Jeg må roligt varme op
og håbe, lidt rutine
fører til et kvantehop,
en kreativ lavine
af det meget, jeg skal nå
at gøre for et hele,
lukke op og banke på
og mødes med og dele.

Nu kom nyt fra min kumpan,
’Den kage-våbenføre’.
Pludselig er dagens plan
justeret, mens jeg kører.
Formiddagens stoppested:
lidt godt fra køleskabet,
fibersundt, der tygges ned
i rugbrødsmotorgabet.

Dagen, den er stadig ung,
og jeg kan registrere,
der er ganske meget schwung
i det jeg producerer,
både styr på regneark
og liv i virksomheden,
solskin i min arbejdsmark,
som oven, så forneden.

Her er andet end fortræd,
og meget godt at vinde.
Og jeg tror hver gammel, spæd,
hver enkel mand og kvinde,
verdensborgeren og nørd,
er sjæle, som vil tjene.
- Mærker det, når vi bli’r ført
til skabelsens fontæne.

Lever vi af store ord?
Til dels, det må jeg sande.
Men et frugt- og kagebord
er godt, når man skal lande.
Ikke mere arbejdsstress.
Så hører jeg gongongen.
Rækkes et kalorielæs
og hilser kompagnonen.

Frank Colding 10. juli 2019