Jeg kickstarter min person i dag
med en tur til bageren,
for nu skal vehiklets fine smag
slække på forsageren.
Mærk, nu får hans morgen duft af muld,
fugt i næseborene.
Han jubler sig glad: ”Oktober-guld!”
Smager fromt på ordene.

Så jeg kommer vemod i hans bryst,
efterårets vante most,
og retter hans sind mod næste dyst:
Bagerens bastante kost!
”Den runde med creme. Hvad hedder den
store lækre bassemand?”
”En spandauer. Du bli’r rask igen:
Drik en vældig masse vand”.

Nu smovser han saligt, har en fest,
glemmer at han gik asket.
Når han bliver fodret er han bedst.
Hvilken rask og kvik profet!
Og bagerens øje har snart sit
gode klarsyn i behold.
Det spår min poet. (Han så sit snit).
Kære lille digtrertrold!

Frank Colding 2013-09-28