Sang-univers / Kærlighed / Kapsejlerne
Kapsejlerne og skarven
 Om at stå alene tilbage med en fuglekikkert 
 
 Se de to i masteskoven,
som sanser vejret
i samme højde.
De står ud med blåt for boven
så ubesværet
trods kølens drøjde, 
 
mens en skarv går gennem fladen
i jagt på føde
et stykke ude.
Mor og unger kræver maden
fra kronens øde
og hjertets knude. 
 
Skroget kløver dybe sange
af fjordens farver.
Og sejlet stræber,
mens Hun lader håbet fange
den sol de arver
med smil på læber. 
 
Han står munter, fattet,
og manøvrerer.
Hvem viser vejen?
Se, Hun drejer lidt på rattet
og inviterer
Ham ind i legen. 
 
Bli’r de ét med brus om stavnen
i perspektivet
og bølgesprøjtet?
Fuglekenderen nær havnen
fornemmer livet
i solsortfløjtet. 
 
Skarven lander tung på pælen
med sol i dragten
og fjordens tårer.
Har han også ar på sjælen
og svigtet pagten
for en bedårer? 
 
Stolte skuder frejdigt havner.
Nu letter skarver
i flok, forhadte.
Aftensolen sindigt favner
med purpurfarver
den efterladte. 
 
Frank Colding, 2012-07-09 
Forlaget Colding. © 2008-2018 | Rørmosen 81, 1. th., 4000 Roskilde - Danmark | fcl@oncable.dk