(Forspil)

Himmelblået: højt og tyst.
Mellem bygerne: klart.
Her er sigtbart langt, og lyst.
Fjorden bølger af fart.
Solen modner æbler, bær,
stråler sensommer ro.
Kerner spredes, ofres her
under regnbuebro.

Du kan vånde smerte-lyd,
ømme hjerte og krop.
Men i kernen er der fryd:
Jordens sol stiger op.

Mirabellen dumper ned.
Var det alt, livet bød?
Ligger såret, angst og vred.
Nogen spiser dens kød.
Frøet hviler inden i,
venter forårets kald.
Fuglen letter med et skrig
fra den hærdede skal.

Du kan vånde smerte-lyd,
ømme hjerte og krop.
Men i kernen er der fryd:
Jordens sol stiger op.

Vær den lidende til trøst,
gyldne sensommer-sol.
Tænd din glød i fuglens bryst,
du er håbets symbol.
Fra dit vintersolhvervs-punkt
dier livet hos mor.
Mirabellen spirer ungt.
Forårsregn over fjord.

Du kan vånde smerte-lyd,
ømme hjerte og krop.
Men i kernen er der fryd:
Jordens sol stiger op.

Frank Colding 23. august 2015