(Forspil)

Er helt tummelumsk i min hjerne,
men endelig sidder jeg ned,
så lander jeg nok i min kerne
og inde i kroppen et sted.
En dag fuld af overspringshandling
og mangel på selvdisciplin
er druknet i uskøn forhandling,
forvirring og lede og spleen.

Jeg opsøgte selv distraktioner,
jeg pjækkede fra mit program.
Nu sidder jeg blandt grædekoner
og lufter min anger og skam.
Et flimmer af Facebook og drømme,
visioner og kamp uden grund,
det tankeslot vil jeg nu rømme
og synge mig ædru og sund.

Hvad står der tilbage at redde
af denne fortvivlende dag?
Hvordan kommer jeg helt til stede,
min sjæl og min gud til behag?
Jo, aftensmad står på programmet,
jeg mærker velsagtens respekt,
hvis madlavning går som berammet
og jeg kokkererer lidt kækt.

Nu sidder jeg mæt og slår mave
og tilgiver roligt mig selv.
Lidt skrifte for læser og pave
er godt før en dag går på hæld.
Og borte er det melankolske,
jeg takker, min kærlige Far
gav folk som mig selv, og katolske,
sin Søn, Jesus Kristus som svar.

Frank Colding 23. januar 2021